23948sdkhjf

LGT Logistics vokser på møbelbutikkernes e-handel

Møbelproducenter og deciderede online-møbelforhandlere bidrager til øget aktivitet hos møbelspeditøren.
Omfanget af internetbaseret møbelhandel er stigende, og det nyder man godt af hos LGT Logistics i Horsens.

Virksomheden lancerede i 2012 et nyt hjemmeleveringskoncept ved navn ” Home Delivery” – i første omgang i Danmark og Sverige – men fra årsskiftet er konceptet også introduceret i Norge. Konceptet går ud på, at LGT afhenter varerne direkte hos producenten/leverandøren og kører dem til depoter i Kastrup, Kolding og Aarhus. Herefter bringes de videre til slutkunden, der kan vælge mellem flere tillægsydelser.

Poul Erik Dahl, key account manager hos LGT, fortæller til branchebladet Møbel+Interiør, at konceptet er kommet fint fra start, og senest har virksomheden mærket stigende interesse fra de webbaserede møbelforhandlere.

- I første omgang har vi solgt løsningen til de af vores bestående kunder blandt møbelproducenterne, som – sideløbende med deres forhandlersalg – også har etableret egne webshops. Men efterhånden er flere og flere deciderede online-møbelforhandlere begyndt at henvende sig, fortæller Poul Erik Dahl til bladet.
Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

1.994