23948sdkhjf

Jysk opgraderer sin netbutik

Jysk vil med en ny digital strategi gøre lokale varer tilgængelige på alle markeder.
I fremtiden bliver Jysks online-platform en forlængende arm for de fysiske butikker, som i højere grad bliver showrooms. Det fortæller Niels Veien, salgs- og marketingdirektør hos Jysk Nordic til Markedsforing.dk.

Butikkerne kommer dog stadig til at få afgørende betydning for erobringen af digitale markedsandele og øget cross selling på tværs af markeder, pointerer han.

- Kunden må aldrig føle sig i tvivl, men føle sig sikker. Derfor skal Jysk ikke blot have fremragende butikker, men også en fremragende online platform, fastslår Niels Veien over for Markedsforing.dk.

Niels Veien mener derfor, at butikkerne fremover får to væsentlige funktioner 1) at agere showroom for de varer, der bliver handlet på nettet og 2) at varetage en mere eksklusiv servicefunktion over for kunderne.

Ifølge Niels Veien forholder det sig sådan, at to tredjedele af kunderne både går på nettet og derefter ned i den fysiske butik. Dermed er og bliver det centrale i forretningen fremadrettet ”click and collect”.

- Online bliver butikkernes forlængede arm. Vi skal udnytte, at et større sortiment pludseligt er i spil, og varer der tidligere har været forbeholdt bestemte markeder, nu er tilgængelige for alle vores kunder. Til gengæld bliver det også en stor udfordring at holde omkostningerne nede. Særligt når logistikken bliver mere kompleks, slutter Niels Veien.

Læs mere om: Jysk
Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.109