23948sdkhjf

Nye arbejdsformer kræver nye møbler

På møbelmessen i Stockholm gav Kinnarps et bud på, hvordan nye møbler og indretningsformer kan imødekomme fremtidens arbejdsformer.
En stadigt større del af vores arbejdsdag går med at kommunikere med andre i forskellige sammenhænge, og hos Kinnarps spår man, at det vil få stor betydning for fremtidens indretning af kontorer og videnvirksomheder.

- Hos Kinnarps mærker vi en klar tendens i arbejdslivet lige nu; nemlig at mere af arbejdstiden bruges til at mødes med andre. I vores seneste trendrapport har vi analyseret markedet grundigt, og heri forudses det, at hele 70 procent af vores arbejdstid i år 2020 vil bestå af møder og samarbejder med andre. Det er en spændende udvikling, og noget som vi mener, man er nødt til at diskutere og indrette sig efter, siger Søren Stryhn, der er administrerende direktør hos Kinnarps Danmark.

Opgør med det traditionelle konferencerum
For at understøtte disse nye arbejds- og mødestrukturer er Kinnarps i disse år i gang med at udvikle en række nye møbler. En del af disse kunne opleves på den nyligt overståede møbelmesse i Stockholm.

Her havde Kinnarps indrettet sin stand med seks meget forskellige mødeformer, med alt fra uformelle loungeområder, til små afskærmede arbejdspladser til koncentreret arbejde og private møder.

- Vi vil gerne vise, at arbejdsmøder ikke behøver at foregå i et traditionelt konferencerum ved et stort bord. Vi påvirkes af de rammer, vi befinder os i, og derfor er det vigtigt at kunne mødes og arbejde på forskellige måder, der åbner for muligheder i stedet for at låse os fast. Møder kan godt have et lidt dårligt image, og det vi vil gerne ændre på. Møder skal være sjove, udfordrende og indbringende – og det skal indretningen kunne understøtte, siger Søren Stryhn.

De nye møbelserier fra Kinnarps lanceres løbende i 2014 og omfatter blandt andet den omfavnende mødestol Embrace, den uformelle mødeplads Libra, og det fleksible kaffemødebord Combine.
Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.078