23948sdkhjf

Pæn fremgang hos Fibertex

Omsætning steg med godt 17 procent i første kvartal hos FiberNonwovens, der blandt andet leverer til møbelindustrien.
Fibertex Nonwovens realiserede i første kvartal 2014 en omsætning på 271 mio. kr. mod 232 mio. kr. i første kvartal 2013, svarende til en fremgang på 17 procent. Omsætningsfremgangen skyldes højere aktivitet både i og uden for Europa.

Resultat af primær drift (EBIT) i første kvartal blev på 17 mio. kr. mod 10 mio. kr. året før, og overskuddet før skat steg med 8,5 mio. kr. til 14,0 mio. kr.

- Aktivitetsniveauet i Europa og på de oversøiske markeder er øget, og modsat første kvartal 2013, der var påvirket af økonomisk afmatning og dårlige vejrforhold i det meste af Europa, var første kvartal 2014 anderledes positivt. Der er i øjeblikket en god udvikling i afsætningen af geotekstiler til infrastrukturprojekter og af produkter til bilindustrien og til industrielle anvendelser, hvilket er drevet af en generel bedring af markedsforholdene og lancering af nye forbedrede produkter samt øget afsætning af højværdiprodukter, konstaterer Fibertex i sit kvartalsregnskab.

På baggrund af udviklingen i første kvartal fastholder Fibertex Nonwovens forventningerne om en omsætning i hele 2014 på 950 mio. kr. Resultat af primær drift forventes ligeledes uændret at blive 35-45 mio. kr., men nu med øget sandsynlighed for et resultat i intervallets øvre del.

- Efter den gode start på året forventer Fibertex Nonwovens også i de kommende måneder et godt aktivitetsniveau, selv om det ikke kan udelukkes, at en del af fremgangen i første kvartal 2014 skyldes periodeforskydning, hvor efterspørgslen på visse produkter er blevet fremrykket på grund af den milde vinter. Efterspørgslen på de fleste industrielle markeder virker til at have stabiliseret sig med en positiv tendens, men afsætningen kan naturligvis blive påvirket, hvis de europæiske markeder rammes af øget usikkerhed, skriver Fibertex.
Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.078