23948sdkhjf

Vannerup Møbelfabrik leverer sorte tal

Vannerup Møbelfabrik leverer tilfredsstillende årsregnskab efter gennemført generationsskifte i 2013.
Det første regnskabsår efter generationsskiftet Vannerup Møbelfabrik giver endnu engang sorte tal på bundlinjen - og selvom man har oplevet et lille dyk i resultatet efter generationsskiftet i maj 2013, så er ledelsen tilfreds med resultatet.

Virksomheden har netop aflagt beretning for regnskabsåret 2013/2014, hvor bruttofortjenesten endte på 5.550.096 kr. og årets resultat på 729.503 kr. Året før lød disse poster på 5.897.397 kr. og 1.224.698 kr.

Tjener mest på eksport
Vannerup Møbelfabrik eksporterer størstedelen af sine produkter til Norge, hvor tre agenter har kontakt til godt 200 møbelbutikker.

Herhjemme tæller markedet 75 møbelforretninger som Vannerup Møbelfabrik selv har kontakt til.

Glidende generationsskifte
Den 1. maj 2013 afsluttede Vannerup Møbelfabrik en fireårig proces med glidende generationsskifte fra stifter af fabrikken Aage Nielsen til dennes søn Morten Nielsen.

Dermed indtrådte Morten Nielsen som direktør og ejer af fabrikken.


Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.078