Nobia sælger fransk køkkenkæde
Den nordiske køkkengigant indkasserer 20 millioner euro for Hygena.
Aftalen er nu på plads, og franske Fournier Group overtager Hygena for en pris på 20 mio. EUR. Handlen ventes afsluttet og godkendt af de franske konkurrencemyndigheder i løbet ad fjerde kvartal 2014.
Køkkenkæden har været en dyr fornøjelse for Nobia, og koncernen måtte i årets tredje kvartal nedskrive med 477 mio. SEK (goodwill 326 mio. SEK og udskudt skat 151 mio. SEK) som en direkte konsekvens af det forestående salg.