23948sdkhjf

Tvilum har fundet sin nye topchef

Salgs-og økonomidirektør Andrew Robert Long forfremmes til administrerende direktør i møbelvirksomheden.
For to uger siden blev Peter A. Poulsen afskediget i Tvilum, hvorefter bestyrelsesmedlem Robert Loring overtog posten som administrerende direktør.

Nu er en permanent løsning på plads, og ifølge Midtjyllands Avis er den nye topchef hentet i egne rækker. Således er valget faldet på salgs-og økonomidirektør Andrew Robert Long.

- Andrew har opnået store resultater i sin tid på Tvilum og har hjulpet virksomheden med at øge indtjeningen og udvide til nye markeder. Vi ser frem til at vi med hans lederskab får gennemført de strategier, der vil sikre, at Tvilum når sine mål og styrker sin position i markedet, siger Robert Loring ifølge avisen.

Andrew Long har arbejdet i Tvilum siden starten af 2012 og udtaler, at han ser frem til at øge virksomhedens resultater på globalt plan.
Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.094