23948sdkhjf

Kinnarps åbner nye showrooms

I begyndelsen af 2015 åbner kontormøbelproducenten i Odense, og senere følger yderligere en afdeling i enten Vejle eller Kolding.
Kinnarps mærker et øget behov i markedet for en tættere dialog om indretningsløsninger, og pr. 1. februar 2015 åbner virksomheden derfor et nyt showroom og salgsafdeling i Odense.

- Der sker rigtig meget i Odense og på Fyn i øjeblikket, og vi har et stort ønske om at komme tættere på vores mange kunder der, og samtidig opnå en mere central placering i forhold til såvel det private erhvervsliv som den offentlige sektor på Fyn, siger administrerende direktør i Kinnarps A/S, Søren Stryhn.

Som en konsekvens af beslutningen om at åbne i Odense vælger Kinnarps at lukke ned i Middelfart, hvor virksomheden siden 2006 har haft showroom og salgsafdeling i Middelfart. Kinnarps bliver boende i Middelfart, indtil bygningen er udlejet, og herefter er planen at etablere sig i enten Kolding eller Vejle. Hvornår det sker, afhænger af udlejningen af Kinnarps ejendom i Middelfart.

- Vi ser meget frem til at komme tæt på vore kunder i Odense, og senere i Kolding eller Vejle. Vores sortiment og løsningspalet udvides til stadighed, og vi har mange spændende indretningsmuligheder, som vi gerne vil kunne vise frem for vore kunder inden for en rimelig køreafstand. Vore øvrige afdelinger er i den sammenhæng optimalt placeret og indrettet i forhold til vores fremtidige strategi og planer for Danmark, siger Søren Stryhn.

Kinnarps A/S har desuden showrooms og afdelinger i Aalborg, Aarhus og Brøndby.
Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.078