Storbrand hos møbelvirksomhed i Bedsted
Møbelvirksomhederne Pinea og Electro Comfort blev onsdag eftermiddag og aften hærget af brand. Kontorbygningerne brændte helt ned, mens lagerlokalerne med møbler blev røg- og vandskadede.
Henrik Egesberg, der er direktør for virsomhederne Pinea og Electro Comfort, skal nu i gang med at vurdere skadernes omfang.
Electro Comfort blev grundlagt i 2000 og sælger elektrisk styrede lænestole og hjælpemidler til handicappede.
Pinea er en aflægger af virksomheden Licentia i Nors, som Henrik Egesberg var medejer af indtil 1995.
Udover de to virksomheder har Henrik Egesberg etableret en salgsafdeling af møbler af mærket Vincent Sheppard. Det er specielle flettede møbler, udviklet under 1. verdenskrig.
Ingen personer kom noget til ved branden.
Kilde: Thisted Folkeblad