Verdens grimmeste møbler kåret
BoConcept lancerede i februar et website, hvor brugerne kunne uploade fotos af grimme møbler – og kåre de absolut grimmeste ved afstemning. Nu, 350.000 besøg og 1.200 bidrag senere er afstemningen slut, og vinderne kan skifte deres rædsler ud med designmøbler fra BoConcept.
Da BoConcept i midten af februar lancerede sitet www.prettyuglyfurniture.com , var det for at anlægge en humoristisk vinkel på noget, vi alle kender: Når man skifter ét møbel ud, kan man godt skifte syn på resten af hjemmet. Som presseansvarlig Lene Nygaard fra BoConcept siger: ”
Over 350.000 besøgende
Sitet tiltrak flere besøgende end forventet: 350.000 lagde vejen forbi og morede sig over de efterhånden 1.200 eksempler på æstetisk udfordret møbelkunst, der gradvist blev uploadet af brugerne fra midten af februar frem til slutningen af april. Heraf stemte ca. hver tiende – en høj deltagelsesprocent på sites af denne art – og deres stemmer afgjorde, hvem der vandt de i alt 16 præmier på højkant. Alle, der stemte, deltog desuden i en lodtrækning om ekstragavekort på €200; her var der 10 heldige vindere.
En sofa fra Polen fik flest stemmer som sitets absolut grimmeste, og det skaffede ejeren – Krzysztof Petryk fra Warszawa – et gavekort på €5000 til køb af nye møbler.
Der blev også uddelt 15 andenpræmier på hver €1000 til de næste møbler på listen, der kom fra steder som Spanien, Rumænien, Portugal og USA. Alle vinderne kan købe deres nye møbler hos BoConcept, der sælger sine designmøbler i 42 lande verden over.
Masser af sjove bidrag
Vinderne er naturligt nok glade for deres præmier, men ikke kun vindermøblerne er et kig værd.
- Deltagerne har helt klart sans for humor og ironi,” siger Lene Nygaard fra BoConcept. ”Og det har været en fornøjelse at se billederne dukke op – vi har ofte grinet højt. Der er dog tale om en kærlig morskab.
- Hos BoConcept laver vi designmøbler, der falder i tråd med den moderne, urbane smag, men vi taler vi ikke for, at man skal skifte hele sit hjem ud med jævne mellemrum. Tværtimod: Når vi f.eks. sælger indretningshjælp, sigter vore indretningskonsulenter efter at genvække bevidstheden om hjemmets indretning – og kombinere gammelt og nyt, så personligheden bevares.
Kilde: BoConcept