Træ kan være livsfarlig last
Lastrum fyldt med træpiller, flis og tømmer kan hurtigt blive en dødsfælde. En ny undersøgelse viser, at luften i et lukket lastrum kan være livsfarlig at indånde blot efter et døgn.
Årsagen er at organiske varer som træpiller, flis og tømmer kan udvikle giftige gasser. I 2007 gik et svensk-canadisk forskerteam i gang med at afdække de kemiske processer, der forekommer i et lukket lastrum fyldt med træ.
Resultatet viser, at den farlige situation opstår langt hurtigere end først antaget. På bare et døgn eller to kan luften være livsfarlig at indånde.
- Det er overraskende læsning. Tallene er exceptionelle og indholdet af giftige gasser ligger hundrede gange over grænseværdien, siger Tommy Eriksson Wikén fra svensk Arbetsmiljöverket.
Det er især den giftige gas kolomonoxid, der fremkommer i forbindelse med træpiller, mens flis udvikler en form for syre.
- Et par åndedrag i et lukket lastrum kan medføre bevidstløshed og derefter vil man dø inden for et par minutter, hvis ikke man reddes ud, siger Urban Svedberg, forskningsleder ved svensk Yrkes- och Miljömedicinska Kliniken i Sundsvall.
Kilde: Woodnet