23948sdkhjf

Sydkorea nyt potentielt eksportmarked

Der er store muligheder for danske virksomheder i Sydkorea, lyder det fra Dansk Erhverv. Landets kræsne forbrugere hungrer efter kvalitets- og designprodukter. Hos møbelfabrikant Fritz Hansen vil man undersøge mulighederne i det sydkoreanske.
Sydkorea har status som et af de mest attraktive markeder i Asien. Det er godt nyt for danske virksomheder. Sådan lyder det fra Dansk Erhverv, der kan oplyse, at de kræsne sydkoreanere hungrer efter kvalitet og godt design.

Møbelproducenten Fritz Hansen følger op på udmeldingen fra Dansk Erhverv.

- Sydkorea er helt klart et marked, vi kigger på. Vi har i øjeblikket to distributører i Seoul, men har på den korte bane ingen planer om at etablere os i landet med et decideret salgskontor. Vi overvejer dog altid mulighederne, siger Jan Helleskov, international PR-manager hos Fritz Hansen.

I juni lancerer Fritz Hansen en event i Seoul, hvor der udstilles flere af virksomhedens produkter.

Sydkorea er for øjeblikket den 24. største aftager af dansk eksport, og blandt de asiatiske lande rangerer Sydkorea på en 4. plads efter Japan, Kina og Hong Kong.

Kilde: Dagbladet Børsen

Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.079