23948sdkhjf

Endnu en skovkoncession i Congo er blevet FSC-certificeret

DLHs datterselskab Congolaise Industrielle des Bois (CIB) har fået endnu en tropisk skovkoncession FSC certificeret.
Dette øger CIBs areal af FSC certificeret skovareal fra ca. 300.000 ha til ca. 750.000 ha. Det er nu det største sammenhængende FSC certificerede areal i verden indenfor tropisk naturskov.

FSC certificering bliver betragtet som den højeste miljøstandard indenfor ansvarlig og bæredygtig skovdrift. FSC - som står for ”Forest Stewardship Council” - omfatter ud over hensynet til skovressourcerne også hensynet til bl.a. flora og fauna og ikke mindst lokalbefolkningen i skovområderne.

Denne milepæl er endnu et skridt på vejen i DLH’s bestræbelser på at blive verdens førende leverandør af certificeret tropisk hårdttræ.

Certificeringen sker som et resultat af DLHs vedvarende indsats for miljøet gennem flere år og før det via tt Timber Groups indsats, det schweiziske firma, som blev opkøbt af DLH i januar 2006. Successen er også opnået gennem et tæt samarbejde med eksterne interessenter og NGOer.

Med certificeringen styrker DLH sin langsigtede forsyningskilde i Congobassinet. Det medfører en præferencestilling i markedet samt under normale markedsforhold højere priser for certificeret træ, tømmer og andre træprodukter.

Certificeringen af CIBs totale koncessionsareal på 1,3 mio. ha vil fortsætte, indtil hele området er blevet certificeret.

Kilde: DLH

Læs mere om: DLH
Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.462