Ikea optimerer markedsføringen i en miljøvenlig retning
Sidste år sendte den svenske møbelgigant 1,35 mio. kataloger ud til danskerne. I år skæres dette tal ned med 200.000 eksemplarer – det sker for at optimere markedsføringen og for at tage yderligere miljøhensyn.
- Vi er altid meget opmærksomme på, hvordan vi kan optimere vores katalog i en miljøvenlig retning. For eksempel trykkes det på miljøvenligt papir, som kommer fra plantager i Finland, hvor der altid plantes et træ, når der fældes et. Nu nedsætter vi også distributionsoplaget og tager ad den vej yderligere miljøhensyn, fortæller Ikeas danske marketingschef Katarina Hansson.
I fremtiden dropper Ikea massedistribution i alle større byer, og kun medlemmer af Ikea Family vil modtage kataloget.
Ikea frygter ikke, at det færre antal kataloger skal få en ringere effekt, da en undersøgelse netop har vist, at 50% af modtagerne ikke husker at have modtaget kataloget, når de får det uadresseret, hvorimod 75% husker at fået kataloget, hvis det er adresseret direkte til modtageren.
Kilde: Markedsføringonline.dk