Nyt imprægneringsanlæg ved Södra-savværk
Södra Timber investerer 30 mio. sek. i et imprægneringsanlæg ved savværket i Värö.
I flere år har Södra arbejdet med at øge forædlingsgraden for at møde kundernes ønsker.
Anders Pålsson, chef i Värö fortæller om investeringen:
- Der er et stort pres på. Med eget imprægneringsanlæg kan vi mindske produktionstiden og de ventetider, der opstår, når træet skal transporteres mellem os og dem, der imprægnerer for os. Når hele produktionen foregår i eget hus, kan vi desuden tilbyde kunderne effektive og fordelagtige transportløsninger samt flere leverancer og et større produktmix.
Det nye anlæg har en årlig produktionskapacitet på 100.000 m3 trykimprægnerede trævarer og ventets at stå klar til produktion næste sommer.
Kilde: Södra Timber