23948sdkhjf

Designa tror på fremtiden trods minus i 2007

Køkkenproducenten har i regnskabsåret 2007 formået at øge omsætningen med 150 mio. kr. Samtidig har tab på de norske aktiviteter medført, at virksomheden er gået fra plus til minus på bundlinien.
Med en række nye køkkenprodukter lykkedes det køkkenproducenten Designa at øge sin omsætning i 2007 med 40% - godt 150 mio. kr. Ikke desto mindre måtte koncernen på grund af investeringer og tab på norske aktiviter se i øjenene at plusset på bundlinien ikke kunne holdes.

Årets resultat af den ordinære drift er faldet fra 21 mio. kr. til et minus på 5 mio. kr.

Stifter, koncernchef og indehaver Henning Christensen tror fortsat på, at Designa undgår konjunkturnedgang.

- Underskuddet i Norge, hvor omsætningen i tre store butikker er på omkring 100 mio. kr. i alt, er jeg træt af. Men de mange tiltag i 2007 betyder, at vi er rustede, og foreløbig har vi altså i år set en pæn vækst. Konjunkturerne har ikke ramt os. Det håber og tror jeg faktisk på, kan fortsætte, siger Henning Christensen.

Han forventer, at der er sorte tal på bundlinien igen i år. Salget i de første måneder af 2008 er steget med 25-30%, og resultatet heraf er et tocifret millionbeløb.

Det er ikke kun de norske aktiviteter, der har trukket i den forkerte retning - også lukningen af datterselskabet TT Design Furniture Aps har kostet. Samtidig har Designa implementeret et nyt samlekoncept til køkkenerne, overtaget køkkenvirksomheden Wega og investeret i en ny maskingade, ingen af hvilke er omkostningsfrie tiltag.

Resultatet før skat blev et minus på næsten 15 mio. kr. mod et plus på 17 mio. kr. i 2006.

Kilde: Dagbladet Børsen

Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.079