23948sdkhjf

Møbeldesignere laver den antibureaukratiske stol

Tilmeldingen til konkurrencen om at designe den antibureaukratiske stol er afsluttet. Danmark imponerer med 27 deltagere.
Møbeldesignere fra hele Europa kommer til at kæmpe om at lave stolen, der skal symbolisere mindre bureaukrati og en nemmere administrativ hverdag til de europæiske virksomheder. Tilmeldingsfristen til konkurrencen er netop udløbet, og mere end 100 designere har tilmeldt sig.

Designerne er nu på vej til tegnebrættet og de polske arrangører afventer de 100 individuelle bud på en antibureaukratisk stol. Bud, der på hver deres måde, skal fremhæve mottoet ”Sit less – think more”.

I alt har 27 danske designere tilmeldt sig konkurrencen. Det har spændende perspektiver, da både professionelle og et kuld af nye studerende fra Danmarks Designskole og Designskolen Kolding har vist interesse for konkurrencen. Med de kombinerede danske traditioner for stoledesign og regelforenkling kunne man håbe på en dansk sejr.

Designerne skal indlevere møbeldesign inden den 3. oktober 2008.

Arrangørerne udråber vinderen den 15. oktober 2008 og til april 2009 bliver den anti-bureaukratiske stol præsenteret i Polen og i EU.

Kilde: Erhvervs- og Selskabstyrelsen

Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.094