Danmark mangler en national strategi for træ
Træ til byggeri, møbler og andre varige produkter, binder CO2.
Træ, der fældes, brændes og bruges til opvarmning, sender CO2 ud i atmosfæren. Hvorfor står det klimavenlige træ ikke højt på politikernes dagsorden?
Af - Træ er nemlig CO2-neutralt: Den CO2, der udledes til atmosfæren, når træet brændes af, svarer til den CO2, der optages, mens træet vokser. Men hvis træet i stedet anvendes til produkter, fjerner vi kulstof fra atmosfæren, og det bindes i huse, møbler, køkkener m.m. På den måde kan vi gå fra CO2-neutral til CO2-positiv.
Andre lande satser mere på træ
- Både Finland, Sverige og Norge har for længst defineret klare mål for, hvordan brugen af træ skal indgå i landets samlede miljøregnskab. Men Danmark mangler stadigvæk en national strategi for dyrkning og anvendelse af træ. En strategi der kan sikre os alle en miljøbevidst fremtid, hvor træ bliver brugt til industrielt fremstillede produkter og indgår som en samfundsøkonomisk ansvarlig og bæredygtig råvare, siger Flemming Andersen, industrigruppeformand, TIB.
Livgivende materiale til væsentligt erhverv
Allerede i dag er mere end 600 virksomheder i træ- og møbelindustrien beskæftiget med industriel forarbejdning af træ: Byggeri, design, møbler, håndtering af affaldstræ osv. I alt bliver det til 32.000 arbejdspladser, der er med til at gøre produktion og bearbejdning af træ til et vigtigt eksporterhverv.
Træ er en del af CO2-løsningen
Men træ er ikke kun vigtig for beskæftigelsen og eksporten. Træ er også et miljø- og klimavenligt alternativ fordi træ er en del af CO2-løsningen og ikke en del af problemet.
Brug det rigtige træ – rigtigt
Ser man på CO2-lagringen, optager nåletræ mere end 2 gange så meget CO2 pr. år som de mere langsomt voksende løvtræsarter. Tænker man miljø, CO2-lagring og samfundsøkonomi, bør nåletræ derfor have en mere fremtrædende rolle, end det er tilfældet i dag.
- Derfor er det overraskende, at hovedparten af den nye skov, der bliver anlagt i Danmark i dag, er løvtræsskove, ligesom der samtidig er stor fokus på at omlægge eksisterende nåletræsskov til løvtræ. Vi ser gerne, at de danske skoves udbud af træ passer til efterspørgslen fra industrien og energisektoren. Jeg undrer mig over, at statsskovene holder fast i løvtræet, når både vi og energisektoren efterspørger nåletræ, siger Henrik Thorlacius-Ussing.
Stadigvæk masser af naturoplevelser
Løvskove har åbenlyse naturmæssige og kulturmæssige værdier – men skal der skabes økonomisk værdi og fjernes CO2 er det nåletræet, der skal gives mere plads til.
- Det udelukker ikke, at der samtidig bliver taget hensyn til landskabspleje og naturoplevelserne. Der er plads til os alle, men vi mangler en langsigtet national strategi for produktion og anvendelse af træ i Danmark, siger Flemming Andersen, industrigruppeformand, TIB.
Bliver en mangelvare
- I 2020 vil Europa mangle 400 mio. m3 træ. Den danske hugst er ca. 2 mio. m3 pr. år. Manglen opstår på grund af den politiske satsning på biomasse og træindustriens efterspørgsel efter råvarer. Hvis vi ikke får en strategi for anvendelsen af vores råvaretræ, vil langt hovedparten af vores træ blive opkøbt af energisektoren og brændt af. Men den mængde træ, der holder én mand beskæftiget i energisektoren, kan give arbejde til 27 medarbejdere i træindustrien, viser beregninger på værdikæderne, når man bruger træ som brændsel og som råmateriale iden forarbejdende industri, siger Henrik Thorlacius-Ussing.
- Resultatet kan blive, at den danske træforarbejdende industri forsvinder. Så budskabet herfra må være, at det er bedre at brænde det brugte træ i stedet for det helt friske. Sådan holder vi længst muligt på CO2.
Klimaavis
Artiklen er fra Træets Arbejdsgiverforenings Klimaavis, der belv udgivet i forbindelse med Træ- og Møbelindustriens årsdag i juni 2008. Læs mere om avisen på TAs hjemmeside
Kilde: Træets Arbejdsgiverforening
