Tysk møbelindustri går igen frem
September måned bød i alt på en fremgang på 6,7 % for de tyske møbelproducenter. Samlet set ligger salget for årets første ni måneder 3,4 % over sidste år.
Samlet set gik de godt 600 virksomheder 6,7 % frem, og det bringer salget for årets første ni måneder op på i alt 17,3 mia. euro. Det er en fremgang på 3,4 % i forhold til sidste år.
Månedens topscorer blev kontormøbelproducenterne, der kunne notere sig en salgsfremgang på hele 23% i forhold til den tilsvarende periode sidste år, og i alt ligger salget af tyske kontormøbler 18 % højere end sidste år.
De tyske køkkenproducenter kunne også melde om et godt september-salg. Branchen omsatte totalt for 397 mio. euro, hvilket er 12 % højere end sidste år, og totalen for hele året ligger nu knap 6 % højere end 2007.
Kilde: Euwid