23948sdkhjf

Kinnarps på tysk storopkøb

Den svenske kontormøbelproducent har et godt øje til tyske Samas og har netop underskrevet et såkaldt "letter of intent" med henblik på at købe større dele af virksomheden.
Samas har på baggrund af finanskrisen måtte frasælge virksomheder i blandt andet Frankrig, Holland og Tyskland, og det er den tyske del, som Kinnarps nu er ude efter.

Kinnarps håber med opkøbet at kunne blive en af de førende leverandører på det tyske marked, som betgenes som Europas største inden for kontorindretning.

- Et køb af Samas skulle gerne give os muligheder for at etablere os godt på det tyske marked. Med lokal produktion og et tilpasset sortiment samt et udviklet salgsnet har vi et godt afsæt til at blive en ledende aktør i Tyskland, og vi får endda et endnu stærkere fodfæste for vores fortsatte ekspansion i Europa, hvor vi i dag er den næststørste leverandør på markedet, siger koncernchef i Kinnarps, Henry Jarlsson.

Samas i Tyskland har tre produktionsenheder plus et salgsnet på 350 forhandlere plus egne salgskontorer. Virksomhedens totale omsætning ligger på ca. 1 mia. SEK og antallet af ansatte ligger på godt 800.

Den formelle del af købsaftalen ventes at ligge klar i begyndelsen af 2010.

Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.128