23948sdkhjf

Nyt liv til Herning Vinduet

Svend Mortensen A/S genoptager produktionen af ”Herning Vinduet” med certificering og optimering af produktionen.
Tømrermester Lars Mortensen, tredje generation i byggefirmaet Svend Mortensen A/S, har udnyttet stilstanden i byggeriet til at forberede firmaet på en mere normal markedssituation.

Med en forventning om en snarligt stigende efterspørgsel på vinduer og døre har Herning-firmaet besluttet at genoptage produktionen af ”Herning Vinduet”, som Svend Mortensen oprindeligt introducerede i 1960’erne:

- Kvalitet går aldrig af mode, og vi har en forventning om, at der i forlængelse af byggeriets aktuelle lavkonjunktur vil opstå efterspørgsel på vinduer og døre i snedkerkvalitet til både nybyggeri og renovering. Den udvikling har vi nu forberedt os på med optimering af produktionen samt test og certificering af "Herning Vinduet", siger Lars Mortensen.

Med de omfattende tests og certificeringen har Svend Mortensen A/S nu dokumentation på, at alle vinduer overholder de gældende myndighedskrav.

Nyt stærkt netværk
Lars Mortensen lægger i øvrigt ikke skjul på, at firmaets forstærkede fokus på udvikling af vinduesproduktionen er sket i tæt samarbejde med Engsø Gruppen, der overtog Herning-virksomheden sidste år:

- Både i relation til økonomi, kompetencer og administration nyder vi godt af det nye ejerskab, og vores skærpede fokus på produktion af ”Herning Vinduet” er implementeret i tæt samarbejde med Engsø Gruppens specialister, siger han.

- Men derudover høster vi betydelige fordele af gruppens brede netværk i byggebranchen, ligesom vi høster synergier fra samarbejdet med gruppens øvrige håndværksfirmaer i blandt andet Randers, Vejle og København. De placerer i vidt omfang deres vinduesopgaver hos os, og vi fungerer i dag som gruppens specialist inden for moderne vinduesproduktion, slutter Lars Mortensen.
Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.094