23948sdkhjf

Rekordordre åbner døren til nye forretningsområder

Kinnarps-selskabet Materia har udviklet et nyt siddemøbel, som netop er solgt i 220 eksemplarer til Karolinska Universitetshospital i Stockholm.
Ordren, der er Materias største nogensinde, er kommet i hus efter en proces, hvor virksomheden har haft til opgave at udvikle et møbel, der er funktionelt for både handicappede, synshandicappede og mennesker med allergi.

Resultatet er en videreudvikling af Materias eksisterende lænestol ”Element”, og den nye stol er designet ud fra en kravspecifikation, der har været både strengere og mere specialiseret end tidligere:

- Det har været en udfordring for os, og når man ser på det udgangspunkt, vi havde, er det en fantastisk følelse, at vi endte op med en løsning, som kunden var fuldstændig tilfreds med, fortæller projektleder Tomas Persbeck.

Han vurderer, at ordren i Stockholm kan åbne op for nye forretningsområder, og den kan dermed vise sig at få stor betydning for Materia i fremtiden:

- Det er et møbel, som også er ideelt i eksempelvis lufthavne, gallerier, apoteker og butikker med et stort antal besøgende, siger Tomas Persbeck.

Levering og montering indledes i oktober og sker i samarbejde med Kinnarps Interior Stockholm.

Om Kinnarps og Materia
Materia forhandles i Danmark af Kinnarps A/S og har været del af Kinnarps-gruppen siden 2005.

Kinnarps er grundlagt i 1942 og hører til blandt Europas største kontormøbelproducenter med aktiviteter i over 40 lande.

Koncernen har godt 2.200 ansatte og omsatte i 2008 for ca. 4,1 mia. SEK. Al produktion foregår i Sverige på tre store fabrikker i Jönköping, Skillingaryd og Kinnarp.

I Danmark har Kinnarps 72 medarbejdere fordelt på hovedkontoret i Brøndby og afdelinger med showrooms i Århus, Aalborg og Middelfart.
Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.094