23948sdkhjf

Fynsk møbelfabrik med millionresultat: Det bedste i mange år

One Wood Furniture i den midtfynske by Kværndrup har øget eksporten markant i Norden, og det smitter af på et nyt årsregnskab, som er det bedste i mange år, skriver regionalavisen Fyens Stiftstidende.

Møbelfabrikken, der især leverer plademøbler til skoler og institutioner, har forbedret sit nettooverskud fra en halv million til over 2 mio. kr.

Direktør Poul Jørgensen fortæller til avisen, at omsætningen er øget, mens udgifterne er holdt i ro.

- Det er primært en øget eksport til Norge og Sverige, som vi har arbejdet på i længere tid, og det har udmøntet sig i en større omsætning og deraf højere tal på bundlinjen, siger han til avisen.

- Det er øget aktivitet, og samtidig har vi formået at holde omkostningerne i ro, så vi har kunne smide det ned på bundlinjen. Det er vi tilfredse med.

Virksomheden i Kværndurp har 19 ansatte.

One Wood Furniture A/S
mio. kr. 2016/17 2015/16
Bruttofortjeneste 9,9 7,8
Resultat af primær drift 2,8 0,8
Resultat før skat 2,6 0,6
Årets resultat 2,3 0,5
Balancesum 12,5 12,6
Egenkapital 6,3 4,4
Soliditetsgrad 50,3% 34,5%
Regnskabsåret blev afsluttet 30. juni 2017.
Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.078