23948sdkhjf

"Røde mor" fra Ikea er Danmarks Bedste Kollega

Hun bliver kaldt "Røde mor" og "en legende blandt tillidsrepræsentanter", og nu har hun fået papir på, at kollegerne anerkender hende.
Birgitta Kajn er køkkenkonsulent og tillidsrepræsentant i Ikea Gentofte, og hun blev i aften hyldet i Cirkusbygningen i København som Danmarks Bedste Kollega.

Prisen for Danmarks bedste Kollega uddeles af HK, der har fundet ti finalister blandt i alt 1.528 nominerede kolleger.

De ti finalister er blevet bedømt af en jury, der har afgjort hvem der modtager prisen som Danmarks bedste Kollega i 2017, fortæller HK i en pressemeddelelse.

Birgitta Kajn er nomineret til titlen af sin kollega Karina Gyldsø med disse ord:

- Når hun er på arbejde, giver hun kunderne den fulde pakke, og hun har altid overskud til at hjælpe vores kollegaer i afdelingen. Hun indtager altid afdelingen med en positiv ånd, hvilket betyder at selv en travl og stresset dag bliver rigtig sjov. Hun engagerer sig 100% i alt, hvad hun laver. Et eksempel er, da hun inviterede hele afdelingen hjem til kaffe og kage, så vi kunne lære hinanden bedre at kende og samtidig skabe sammenhold i afdelingen. Og vi er altså 38 i afdelingen.

Birgitta Kajn har været tillidsrepræsentant siden 2007, og hun har siden 2016 også haft plads i HK Handels sektorbestyrelse. Sektorformand i HK Handel Hovedstaden, Mette Høgh, kalder prisen til Birgitta Kajn fuldt fortjent:

- Birgitta er en ildsjæl, som der ikke findes mange af. Hun er indbegrebet af HK's slogan "Sammen er du stærkere", og hun er i bogstavelig forstand den bedste kollega, man kan ønske sig, siger Mette Høgh.

Tilnavnet "Røde mor" er opstået på arbejdspladsen, hvor ingen er i tvivl om, at Birgitta Kajn har en udpræget retfærdighedssans og et hjerte, der banker for det sociale. Birgitta Kajn har tidligere været beskæftiget som bl.a. pædagogmedhjælper, folkeskolelærer og socialarbejder.
Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.172