23948sdkhjf

Møbelkæden sætter nu navn og dato på sin nye identitet

Møbelkædens knap 40 butikker på landsplan skal pille skilte ned og sætte nye op.

Kædens navn skal udfases, og nu kan kædeorganisationen afsløre det nye: Hjemme Hos, skal kæden hedde.

- Det er jo ikke sådan, at danskernes smag og stil er den samme alle steder, så hjemme hos den enkelte lokale møbelhandler skal der være mulighed for at have andet end et standardiseret sortiment, siger kædedirektør Lene Witt Johansen, som i april 2017 afløste sin fyrede forgænger på posten.

- Samtidig betyder konkurrencen fra de store koncerner, at de lokale møbelbutikker er nødt til stå sammen for at få attraktive priser gennem fælles indkøb og for at opnå større synlighed gennem fælles markedsføring.

Der gik også kun kort tid med Lene Witt Johansen i direktørstolen, før Hjemme Hos-idéen fik hjul under sig.

Det fremgår af registeroplysninger, at Møbelkædens bureau registrerede hjemmesideadresssen hjemmehos.dk den 7. juni sidste år. Som den eneste webadresse, firmaet har registreret.

Siden er der gået tid med at arbejde med konceptet. Med Hjemme Hos vil Møbelkæden stoppe de senere års frafald med butikslukninger og skabe et forynget og opfrisket brand, som skal gøre det mere attraktivt for nye generationer af møbelhandlere at tage over og drive lokalbutikker.

På den ene side skal butikkerne fortsætte som selvstændige og med plads til de lokale valg. På den anden side rykker kæden også tættere sammen og forpligter som noget nyt sine medlemsbutikkerne til at stille 400 kvadratmeter gulvplads til rådighed til et fællessortiment, som kædekontoret køber ind med prisfordele.

"Club 400" bliver det kaldt i branchen. Kredsen af faste leverandører, som får del i de 400 kvadratmeter i knap 40 butikker.

Lene Witt Johansen sætter navne på nogle af dem og nævner møbelproducenter som Vannerup Møbelfabrik, Vesterby Design Møbler, Findahls Møbelfabrik, reolproducenten Hammel Furniture og sofaproducenten Skalma.

Til foråret åbner kæden også en ny fælles webshop.

Kommenter artiklen (1)
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.078