23948sdkhjf

Møbelfirma tager eksamensprojekt til sig

Bordplader fremstillet af gamle hæve-sænkeborde fik 3R Kontor til at slå kløerne i designstuderende

Gamle, udtjente hæve sænkeborde skåret op i tynde stave og limet sammen til ”nye” bordplader. 

Idéen var en blandt mange om, hvordan de brugte kontormøbler kan få ny liv, ved et eksamensprojekt på Via University College i Birk. Men også en idé, som møbelfirmaet 3R Kontor, der også stillede de brugte materialer til rådighed, tager med videre. Det skriver Herning Folkeblad. 

- Jeres design er unikt og løfter værdien, men vi er oppe imod produktionsprisen. Og det skal der virkelig arbejdes med. Det tager meget lang tid at pille de gamle skriveborde fra hinanden, og det tager lang tid at samle stavene til plader. Det skal holdes op imod, at det er så billigt at producere nyt. Ganske vist får kunderne her fortællingen om genbrug, men der er grænser for, hvad de vil betale for den. I har taget første skridt. Nu kommer de næste fem, og de er de sværeste, sagde direktør Steffen Max Høgh fra 3R Kontor om bodplade-projektet ifølge avisen.

To af de seks fra gruppen bag bordpladeidéen, Anne Bronton og Ellen Holck, vil være tilknyttet 3R Kontor, mens der arbejdes videre med projektet hos 3R Kontor.

Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.063