23948sdkhjf

Biomasse kan koste arbejdspladser i træindustrien

Der skal skelnes mellem energitræ og gavntræ, når regeringen taler biomasse, ellers får det konsekvenser for træ- og møbelindustrien, lyder det fra TA og 3F.
I regeringens energiplan Vores Energi lægges der op til mere brug af biomasse. Det får TA og 3F til at blande sig i energidebatten.

Energitræ vs. gavntræ
Debatten om biomasse skal fremover handle om, hvilken slags træ, der skal bruges i produktionen af biomasse. Både hos 3F og TA er der bekymring at spore.

- Vi er bekymrede for, at man i stedet for at bruge affaldstræ vil opkøbe gavntræ. Det vil få træprisen til at stige, og gøre det svært for møbelvirksomheder og savværker at konkurrere,siger Flemming Andersen, næstformand i 3F's Industrigruppe i et interview med Jyllandsposten.

Han bakkes op af Flemming Larsen,branchedirektør for Træets Arbejdsgivere i DI.

- Problemet er bl.a., at det kan blive så rentabelt at sælge træ til energisektoren, at skovejerne ikke længere vil have det samme incitament til at dyrke gavntræ, siger han.

TA & 3F skriver til Klima- og energiministeren
TA og 3F har i fællesskab skrevet til klima- og energiminister Martin Lidegaard og anmodet om en diskussion om biomasse og konkurrencevilkår.

Klimaministeriet har opfordret parterne til også at mødes med Energistyrelsen.

Flemming Larsen fra TA siger til Jyllandsposten, at man støtter regeringens plan om at anvende mere biomasse – han pointerer blot, at det er vigtigt, at en sådan plan ikke får uheldige effekter for træ- og møbelindustrien.
Læs mere om: 3F ta
Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.078