Bema Industrilakering fusionerer med JE-NO industrilakeringen
Bema Industrilakering A/S har fusioneret med JE-NO industrilakeringen A/S i Holstebro pr. 1. april 2006.
BEMA Industrilakering A/S er overbeviste om, at sammenlægningen vil give kunden en endnu bedre kvalitet, fleksibilitet og punktlighed til fortsat konkurrencedygtige priser.
Pr. 1. maj bliver en helt ny fælles profil introduceret. Indtil da bibeholder Bema Industrilakering A/S og JE-NO industrilakeringen A/S sin nuværende profil.
Det kommende BEMA Coating A/S bevarer de to firmaadresser på henholdsvis Stougårdsvej i Kibæk og på Joackim Wellers Vej i Holstebro.
Ole Olesen, direktør, vil fortsætte med salg og udvikling og fungere som den faste kontaktperson.
I forbindelsen med sammenlægningen er management teamet blevet styrket ved at ansætte Peter Gösta Petersen som adm. direktør.
Kilde: BEMA Industrilakering A/S