ITAB Shop Concept på opkøb
Den svenske koncern, der beskæftiger sig med butiksindretning, ITAB Shop Concept, har indgået aftale om at overtage City Group, der er en af de førende leverandører af butiksindretning i Storbritanien.
Overtagelsen af City Group er af strategisk vigtighed for ITAB Shop Concept, idet den svenske koncern med overtagelsen skaber en vigtig platform på et af verdens bedste detailmarkeder.
City Groups omsætning i 2006 estimeres til 300 millioner svenske kroner. Med overtagelsen når ITAB Shop Concept’s årlige omsætning op på 1.700 millioner svenske kroner og beskæftiger 1.250 medarbejdere.
Kilde: ITAB Shop Concept – http://www.itabinredning.se