Danske byggevarepriser for høje
Hver fjerde dansker synes, at de danske byggematerialer er for dyre, viser en undersøgelse, som Catinét har udarbejdet for Byggematerialeindustrien.
Cabinéts undersøgelse viser, at syv ud af 10 danskere har kvalitet som en vigtig faktor, mens kun fire ud af 10 har prisen, som en vigtig faktor. Ifølge kontorchef Svend West fra Konkurrencestyrelsen stemmer respondenternes svar i undersøgelsen ikke overens med deres indkøbsmønstre.
- Vi vil se, at flere og flere forbrugere vil fokusere på prisen, når de skal købe byggematerialer, fortæller Svend West til Berlingske Business.
Tre ud af fire danskere køber deres byggematerialer på byggemarkeder, og ni ud af 10 har aldrig købt byggematerialer i udlandet.
Det går godt for byggemarkederne. Sidste år steg salget til private med lidt over otte milliarder kroner.