Kinnarps-chef mangler én ting i diskussionen om bæredygtighed
Bæredygtighed er på alles læber, og mange virksomheder og organisationer arbejder i dag aktivt med området. Det glæder Helle Blædel, produkt- og miljøchef hos Kinnarps Danmark, der dog mener, at vi har brug for en bredere og mere holistisk tilgang til bæredygtighed.
– På verdensplan er der ingen tvivl om, at vi står overfor store klima- og miljøproblemer, men i høj grad også overfor store uligheds- og sundhedsproblemer. I 1987 satte Brundtlandrapporten fokus på global bæredygtighed og på, at begrebet skal forstås holistisk til både at inkludere sociale, økonomiske og miljømæssige aspekter. Den tankegang ligger bag FN’s 17 verdensmål, der omfatter alle tre dimensioner med hensyn til at fremme velstand og beskytte planeten, forklarer Helle Blædel.
Ifølge Kinnarps produkt- og miljøchef er der altså brug for et bredere syn på bæredygtighedspåvirkningen af de ting, vi køber. For det er produkter, der påvirker alt fra affaldsbjerge og skovenes tilstand til arbejdsforholdene for dem, der fremstiller produkterne.
– Jeg oplever, at der tales meget CO2-udslip, rene råvarer, affaldsmængder og genbrug – altså miljø og klima. Det skal vi også, og det er heldigvis næsten blevet en hygiejnefaktor hos mange leverandører, der måler på disse parametre. Men jeg savner også, at vi taler mere om den sociale dimension. Måske skyldes det, at det bidrager yderligere til kompleksiteten i de valg, vi står i som kunder, når vi gerne vil handle bæredygtigt. Der er mange mærkninger i dag, men de færreste rummer social ansvarlighed, siger Helle Blædel.
Fem spørgsmål til leverandøren
Helle Blædel mener, at hvis alle stiller krav om social ansvarlighed, skabes der en kædereaktion, som rækker hele vejen frem til problemet og bidrager til, at menneskerne, der har fremstillet produkterne, har gode arbejdsbetingelser og arbejdsmiljø uanset, hvor de arbejder i verden.
– At stille sociale krav modvirker også usund konkurrence og mindsker antallet af leverandører, der ikke lever op til deres sociale forpligtelser. Og det er vores erfaring, at det er klogt at tænke lidt over, hvordan ens forretningsstrategi opfylder de verdensmål (nr. 3, 8 og 10), der handler om sundhed og trivsel, anstændige jobs og økonomisk vækst med mindre ulighed - ikke kun i dag, men især fremover, siger hun.
Derfor opfordrer hun til, at man stiller sin leverandør de fem følgende spørgsmål:
- Foregår produktionen i lande, hvor der er høje krav til miljøhensyn og arbejdsmiljø?
- Stiller din leverandør krav til sine underleverandører? Er der f.eks. underskrevet en Supplier Code of Conduct med de krav og forventninger, der stilles til underleverandøren mht. arbejdsforhold og socialt ansvar?
- Kan din leverandør verificere gode arbejdsforhold gennem hele værdikæden, og bidrages der positivt til den sociale udvikling på stederne, hvor leverandøren og dens partnere opererer?
- Er din leverandørs underleverandører risikovurderet og følges der op lokalt med audit på stedet? Efter vores erfaring er det ikke nok bare at få en skriftlig garanti fra leverandøren.
- Er der udarbejdet systemer for at sikre, at de forskellige krav overholdes?
Kan leverandøren ikke svare ja til alle fem, er det ifølge Helle Blædel en oplagt anledning til at tage en snak om bæredygtighed og se, om der i fællesskab kan lægges en plan for indsatsen.
