23948sdkhjf

Ikea vokser fortsat i Danmark

Møbelgiganten styrer mod ny rekordomsætning på de danske aktiviteter.
I perioden 2008-2011 voksede Ikeas markedsandel i Danmark fra 23 til 34 procent, og det samlede besøgstal i koncernens fem danske varehuse udgjorde i fjor hele 10,6 millioner.

Ikea Danmark øgede fra 2009/10 til 2010/11 sin omsætning med godt 6 procent til 3,027 mia. kr., og ifølge Business.dk er der udsigt til endnu en stigning i omsætningen, når 2011/12-regnskabet offentliggøres i næste måned.

- Vores kontinuerlige fremgang har betydet, at vi på trods af finanskrisen har skabt nye arbejdspladser her i Danmark, siger Ikeas adm. direktør i Danmark, Håkan Svedman, ifølge Business.dk.

2011/12-regnskabet bliver i øvrigt Håkan Svedmans sidste efter fem år på posten. Afløseren er endnu ikke udpeget, men ifølge Business.dk sker dette snart.
Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.062