Inwido løfter indtjeningen
Trods faldende omsætning har den nordiske vindueskoncern næsten fordoblet resultatet på bundlinjen i årets tredje kvartal.
Driftsresultatet (EBITA) er imidlertid samtidig forbedret fra 99 til 130 mio. SEK, og på bundlinjen lyder overskuddet på 78 mio. SEK mod 41 mio. SEK i samme kvartal sidste år.
- Vores forretningsmodel med fokus på forbrugeren har vist sig at være robust. En driftsmargin på 11,8 procent i tredje kvartal er et tegn på stabilitet, og årsagen til den positive udvikling er hårdt, målrettet arbejde. I løbet af det seneste år har vi gennemført strukturelle tilpasninger på stort set alle markeder, og vi vil fortsat arbejde på at øge vores effektivitet, siger CEO Håkan Jeppsson.
For hele perioden januar-september 2012 har Inwido omsat for 3.365 mio. SEK, og det er et fald på 6 procent i forhold til sidste år. Driftsresultatet er faldet fra 281 til 177 mio. SEK, mens overskuddet på bundlinjen er dalet fra 132 til 95 mio. SEK.