Rugballe Møbelfabrik har fokus på driften
Regnskabsåret 2011/12 bød på en lille fremgang hos den fynske producent af spånplademøbler. Nye tiltag er iværksat for igen at skabe plus på bundlinjen.

Trods endnu et negativt resultat ser ledelsen positivt på mulighederne og forventer ”en væsentlig forbedring” af resultat og likviditet. Der er iværksat nye tiltag i forhold til udvikling af nye produkter, ligesom den løbende dialog med nøglekunderne betegnes som positiv. Endvidere forventer man, at forbedret indkøbs- og produktionsstyring samt besparelser på administration, husleje, it og drift generelt vil være med til at styrke likviditeten i den kommende periode.