23948sdkhjf

Bolia foran ekspansion: Vil åbne 10 nye butikker

Fremgangen ser ud til at fortsætte i 2013 for Bolia, som har planer om at åbne 10 nye butikker på de kendte markeder og samtidig udvide salget til en række nye lande.
Det går godt for Bolia, som efter et par kriseår kan se tilbage på en samlet vækst på omkring 80 procent over de seneste tre år.

Og ifølge administrerende direktør Lars Lyse Hansen tyder intet på, at den positive udvikling standser i løbet af 2013.

- Vi kommer nok til at lande på en vækst omkring 20 pct. Vores koncept og brand har simpelthen så store muligheder, og nu har vi en solid likviditet og et godt overskud. Derfor har vi valgt at speede op i 2013 og hælder overskuddet tilbage i forretningen gennem ekspansion, siger han til Børsen.

Læs også: Bolia buldrer fremad

Bolia har i dag 27 butikker, som er fordelt på fire lande i form af Danmark (7), Norge (10), Sverige (6) og Tyskland (4). En del af planen for 2013 er at udvide antallet med 10 butikker, som især skal fokuseres på det norske og det tyske marked.

Samtidig ønsker Bolia at ekspandere i flere lande med en nyudviklet engros-salgkanal, som skal hjælpe møbelkæden til at komme ind i en række nye lande som Schweiz, Chile og Italien samt i Mellemøsten.

- Vi har investeret så mange penge i vores eget brand og design, at det repræsenterer en stor værdi. Det ønsker vi at udnytte til en mere international approach, hvor vi ikke bare åbner på ét marked ad gangen. Wholesale-modellen åbner uanede muligheder, for bliver den vel modtaget, får vi en helt ny salgskanal, så vi kan sælge vores produkter overalt i verden, siger Lars Lyse Hansen.
Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.511