23948sdkhjf

Nyansættelser i træ- og møbelindustrien

Læs i dag om nye medarbejdere hos Hornbak & Co., JKE Design Silkeborg og Keflico.
Hornbak & Co.
Maibrit Bruhn Eriksen er startet hos Hornbak & co. og vil i samarbejde med Jens Hornbak varetage møbelagenturet for Arper, Offecct samt Kasthall. Maibrit Bruhn Eriksen er uddannet arkitekt med stor passion for design og indretning.

JKE Design Silkeborg
Allan Sand har overtaget chefstolen hos JKE Designs butik i Silkeborg efter Trine Høegh. Han kommer fra en stilling hos JKE i Vejle, hvor han senest har haft ansvaret for erhvervskunder. (Kilde: Midtjyllands Avis).

Keflico
Marianne Nicolaisen Pedersen er pr. 2. september ansat som account manager. Hun har godt 20 års erfaring fra træbranchen og et meget stort produktkendskab til både træ og plader – specielt krydsfiner.

Marianne Nicolaisen Pedersen skal betjene jyske og sjællandske kunder i samarbejde med den øvrige salgsafdeling. Samtidig kommer hun til at beskæftige sig en del med eksport af særligt krydsfiner.
Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.078