23948sdkhjf

Dansk designpris til talentfuld koreaner

Den sjette ”Time To Design”-pris går til sydkoreanske Sanghyeok Lee, som nu får mulighed for at realisere sit møbeldesign i Danmark.
Statens Værksteder for Kunst dannede rammen, da kulturminister Marianne Jelved onsdag i sidste uge overrakte den årlige designpris ”Time To Design” til Sanghyeok Lee.

Den unge sydkoreanske designer blev her hædret for møbel- og indretningssystemet ”Useful Living Space”, som er et inspireret af stilladskonstruktioner. Resultatet er en serie af saml-selv møbler bestående af en reol, en bænk og et skrivebord, der ifølge juryen er minimalistisk og enkelt, og formår at bygge bro mellem designprincipper fra øst og vest.

- En dag, da jeg stod foran et bygningsstillads besluttede, jeg mig for at bruge det som inspiration. Stilladser bliver flyttet rundt omkring i byen, der hvor der nu er brug for dem. De har så at sige et ustabilt liv, men de er centrale der, hvor de bliver brugt. Det var meget lig min egen situation som nyuddannet og arbejdsløs på det tidspunkt, forklarer designeren om sit projekt.

Med prisen får Sanghyeok Lee mulighed for at realisere sit system gennem et tre måneder langt arbejdsophold på Statens Værksteder for Kunst. Hertil kommer en 14 dages udstillingsperiode i Normann Copenhagens Flagship Store i København, muligheden for at udstille på Stockholm Furniture Fair samt karriererådgivning hos designkonsulent-virksomheden OeO. Træ- og Møbelindustrien sponsorerer 50.000 kr. til materialeomkostninger.

- Jeg vil gerne vise mulighederne i projektet. Siden jeg startede dette projekt, har jeg drømt om at udvide det til et helt interiør. Jeg glæder mig til at se, hvordan det hele kommer til at se ud sammen, og hvor meget jeg kan udvikle det. Jeg kender endnu ikke projektets begrænsninger, og jeg forventer, at det bliver en stor og spændende udfordring, siger Sanghyeok Lee, der er uddannet designer fra Designakademiet i Eindhoven i 2009. Han er i dag bosiddende i Berlin.

Om prisen
Ca. 120 designprojekter fra 40 lande var tilmeldt årets Time To Design. Prisen, der i år uddeles for 6. gang, gives til unge internationale designtalenter med det formål at give dem et optimalt afsæt for et professionelt karriereforløb.

Dette års gæstemedlemmer i juryen var Anne-Louise Sommer (direktør for Designmuseum Danmark), Cecilie Manz (designer) og Sonja Schaub (designer, DE). Juryen bestod derudover af repræsentanter fra partnerne bag prisen: Frederik Hardvendel, direktør på Statens
Værksteder for Kunst, Poul Madsen, direktør og stifter af Normann Copenhagen, Henrik Schafranek, redaktør på Arkitektens Forlag, Michael Eirup, konsulent i Træets Arbejdsgivere, samt Thomas Lykke, kreativ direktør i OeO.

Læs mere om årets prisvinder på www.timetodesign.dk
Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.172