Petitesser bliver til store sager
Produktionsvirksomheder opfatter Arbejdstilsynet som stadig mere bureaukratisk. Dialogen går tabt, siger de.
Modelfoto/Colourbox.
Det er som tilsynets forretningsgang bliver stadig mere bureaukratisk. Og selv de mindste forhold udvikler sig til ”sager”, der skal dokumenteres.
Det fremgår af en ny bog om danske produktions-virksomheders rammevilkår, ”Made in Denmark – er det stadig muligt”, som udkommer 16. september på Cepos Forlag. Bogen er skrevet af senior-journalist Carsten Steno, Berlingske.
Sager for sagens skyld
Administrerende direktør og virksomhedsejer Bo Stærmose fra Juliana Drivhuse i Odense giver i bogen nogle eksempler på det, han opfatter som tilsynets manglende smidighed:
- En konsulent var på besøg. Han besigtigede vores kompressor og kunne se på skiltet, at den var efterset af en servicetekniker inden for det anbefalede service-interval. Montøren havde skrevet sit navn på. Men der manglede en skriftlig rapport i en bestemt bog. Det blev til en stor sag med et påbud, hvor konsulenten bare kunne have bedt os om at have det i orden til næste gang.
- Der var også et sted i produktionen, hvor konsulenten mente, at vores løft var for høje. Det kunne vi ordne ved at gøre nogle ben på en hylde lavere. Vi sagde på stedet, at det ville vi gøre. Alligevel kom der en større rapport ud af det.
- Jeg oplever, at tilsynet helst skal have ”sager” med hjem for sagens egen skyld. Det er unødvendigt og vækker irritation, siger Bo Stærmose, der også er formand for Provinsindustriens Arbejdsgiverforening.
Pludselig ikke godt nok
Fabrikant Ib Andresen, Ib Andresen Industri i Langeskov på Fyn, der er en stor underleverandør i metalindustrien, har haft lignende oplevelser.
- Loven fra i fjor om, at arbejdsmiljøet skal være endnu bedre frem mod år 2020, er vi for så vidt ikke imod. Vi får jo ros for vores arbejdsmiljøarbejde af myndighederne. Vi ønsker absolut sikkerhedsmæssigt forsvarlige forhold, og vi ønsker ikke at producere invalider.
- Men det, der tidligere var godt nok og godkendt, er nu pludselig ikke godt nok. Vi har fx fået en masse gitre rundt omkring på vores fabrik, som efter vores mening somme tider er sikkerhedsmæssigt unødvendige og hindrer vores produktion, fortæller Ib Andresen.
Arbejdstilsynet afviser
Arbejdsmiljøchef i DA, Karoline Klaksvig, nikker genkendende til virksomhedsledernes udsagn.
- Arbejdstilsynet skal dokumentere overfor politikerne, at de opnår de mål, der er sat. Det er en konsekvens af den måde, som vi driver offentlig forvaltning på. Det fører til mere skrivearbejde, og det kan vække irritation. Det afgørende er, at kravet om dokumentation ikke forvaltes på en måde, der går ud over dialogen. For taber man dialogen mellem myndigheder og virksomheder, kan det skade arbejdsmiljøindsatsen, siger hun.
Derimod afvises kritikken af Arbejdstilsynet, der mener, at dialogen findes
- Der kan være væsentlige problemer med en virksomheds arbejdsmiljø, og så kan Arbejdstilsynet kræve, at virksomheden fx skal ændre på arbejdsrutiner. I den situation skal virksomheden kunne være sig sikker på, at det hele foregår ordentligt.
- Derfor får virksomheden altid Arbejdstilsynets krav på skrift, så virksomheden kan forholde sig til det, som Arbejdstilsynet har bemærket. Det er i virksomhedens egen interesse, fordi Arbejdstilsynets påbud i sidste ende kan resultere i en bøde, hvis virksomheden forsømmer at gøre noget ved arbejdsmiljøet, siger kontorchef i tilsynet Eva Jensen.
