23948sdkhjf

Dansk design indtager München

Danmark har fået rollen som partnerland, når Tysklands største designevent afholdes i februar. Det betyder ekstraordinært fokus på dansk design.
Dansk design er på dagsordenen i det sydtyske, når Tysklands største internationale designevent; Munich Creative Business Week 2015 (MCBW), afholdes i slutningen af februar 2015.

Som en konsekvens af partnerlandsrollen har Eksportrådet og det danske konsulat i München taget initiativ til en række af events, der tilsammen skal styrke Sydtysklands kendskab til dansk design og åbne døre for den danske designbranche på det sydtyske marked.

- Samarbejdet med MCBW er af enestående strategisk betydning for Danmark. Hidtil er dansk design kun selektivt repræsenteret, især i det sydlige Tyskland, og det indebærer en masse uudnyttet potentiale, som kan realiseres mere effektivt i fremtiden. For danske designvirksomheder er MCBW derfor en ideel platform til at præsentere deres produkter og skabe nye kontakter på et købestærkt sydtysk marked, siger den danske ambassadør i Tyskland, Per Poulsen Hansen.

Om MCBW:
Munich Creative Business Week (MCBW) er den største internationale designevent i Tyskland for designere og entreprenører.

Med årene er det blevet en attraktion for store internationale designere, arkitekter, kreative entreprenører, forretningsfolk, sektorrepræsentanter og alle med en generel interesse for design.

MCBW er arrangeret af bayern design Ltd, der er sponsoreret af det bayerske ministerium for økonomi, medier, energi og teknologi samt city of Munich.

MCBW 2015 løber fra den 21. februar til den 1. marts.

Læs mere på: www.mcbw.de
Danish Design House – a kind of blue
Fra den 24.til den 27. februar åbner dørene til ”Danish Design House, Munich” i en rustik industriel hal, ”Freiheiz” i München, hvor udstillingen ”a kind of blue” spiller en central rolle. A kind of blue er en hyldest til det bayerske flags farver, som symboliserer den bayerske blåhvide himmel. Over 25 af de førende danske designvirksomheder forventes at være repræsenteret i udstillingen.

Den danske ambassadør i Tyskland, Per Poulsen Hansen vil forestå den officielle åbning den 24. februar klokken 14. Hver aften i Danish Design House er ligeledes dedikeret et særligt designtema med besøg af prominente foredragsholdere som Henning Larsen og Designit.

Temaerne for de tre aftener er:
Tirsdag den 24. februar: “The Future of Smart Cities“

Onsdag den 25. februar: “Womenomics – a global business trend”

Torsdag den 26. februar: “Healing Architecture“
Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.063