23948sdkhjf

Solid vækst hos Trip Trap

Havemøbelproducenten Trip Trap har i 2007 formået at øge sin omsætning med 10%, samtidig med at resultatet før skat er godt 50% bedre end i 2006.
Den nordjyske virksomhed Trip Trap, der hovedsageligt producerer eksklusive havemøbler, realiserede i 2007 en omsætning på 161 mio. kr, hvilket er en stigning på 10% sammenlignet med 2006. Samtidig kan koncernen præsentere et resultat før skat på 12 mio. kr., hvilket er en fremgang på 50% i forhold til 2006.

Det er positiv forretningsudvikling og stor fremgang på eksportmarkederne, der sikrer Trip Trap det gode resultat.

- Resultatet er meget tilfredsstillende, især fordi vi oplever den forventede udvikling på alle forretningsområder, hvilket for os er bevis på, at de strategiske valg, der er truffet gennem de seneste år, har været rigtige, siger adm. direktør Anders Bundgaard.

Trip Traps forventninger til det danske marked blev indfriet på alle kerneområder, som er møbler, gaveartikler og egne butikker. Især på møbelfronten har Trip Traps satsning på møbler fremstillet i kunstmaterialer vist sig at give pote. Fremover vil Trip Trap satse yderligere på møbler uden træ.

Også på eksporten har Trip Trap vækstet. Omsætningen i Norge og Tyskland steg i 2007 med henholdsvis 25% og 40%.

Kilde: Dagbladet Børsen

Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.11