23948sdkhjf

LACK-LINE – nyt produkt hos RIISFORT A/S

Riisfort lagerfører nu Lack-Line plader fra en af Europas største og allermest moderne pladeproducenter – nemlig Kronoswiss i Schweiz.
Lack-Line er tynde MDF-plader, der primært anvendes til bagbeklædninger i opbevaringsmøbler samt til køkkenkorpus og døre.

Fabrikken har investeret i de allernyeste og teknologisk bedste maskiner, og er således i stand til at tilbyde den nye pladetype – Lack-Line.
Med en hastighed på næsten 80 meter i minuttet løber de nye plader fra båndet – færdiglakerede i enten ensfarvet eller træ-dekor efter kundens ønske.
Efter at have passeret flere lakvalser afsluttes med en UV toplak, som gør overfladen meget robust. Produktionen omfatter 3, 4 og 5 mm og kan leveres lakeret på både 1 og 2 sider. Fabrikken har endvidere mulighed for at levere pladen opskåret i mål efter kundens ønske. Pladerne produceres i 5600 x 2070 mm og netop dette store presseformat, er med til at reducere svindet ved opskæring og dermed give kunderne økonomiske fordele.
Endvidere giver MDF bagbeklædninger en række andre fordele – som f.eks. mindre tykkelses- og format-tolerancer, større stivhed og dermed nemmere og hurtigere montage samt ikke mindst: den hårdere overflade giver et bedre grundlag for lakering og er mere modstandsdygtig overfor stød.

Endelig er der mulighed for at levere Lack-Line med fold, d.v.s. at pladen leveres ”sammenklappet”, hvilket er en stor fordel i forbindelse med knock-down møbler.

Riisfort lagerfører pladerne i det lidt mere håndteringsvenlige format 2800 x 2070 mm og har ligeledes mulighed for at tilbyde pladerne opskåret – også ved mindre mængder.

Besøg Riisfort på stand nr. C-2120.

Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.063