Tilbagegang hos bornholmsk møbelmand
BEM Holding, der blandt andet ejer køkken- og møbelbutikker, kom dog ud af 2010 med millionoverskud.
I 2010 havde holdingselskabet indtægter på i alt 5,2 mio. kr. fra de associerede selskaber. Dermed var der tale om en tilbagegang på 2,5 mio. kr. sammenlignet med 2009.
Alligevel blev det til et solidt overskud før skat på 3,0 mio. kr. i 2010 mod 7,3 mio. kr. året før.
Virksomhedens ledelse betegner resultatet som tilfredsstillende og kalkulerer med en tilsvarende aktivitet i 2011.