23948sdkhjf

Flere små leverandører vinder SKI-aftaler

”Fællesoffentlige indkøb levner ikke plads til de små virksomheder.” 

Den sætning dukker fra tid til anden op i debatten om små virksomheders adgang til de offentlige kontrakter.

Men det er en sandhed med modifikationer, viser en ny opgørelse fra SKI.

Cirka tre procent af det samlede offentlige indkøb sker på SKI-aftaler. SKI udbyder typisk kontrakter på områder med et stort og ensartet indkøbsbehov på tværs af hele den offentlige sektor, og hvor der er et etableret og modent marked.

De mest konkurrencedygtige virksomheder får kontrakterne – uafhængigt af deres størrelse.

Og der er flere forklaringer på, at små virksomheder med færre end 50 ansatte i stigende grad får plads på SKI-aftaler, fortæller Anders Stribolt, vicedirektør i SKI:

- Vi udbyder indkøbsaftaler på vegne af hele den offentlige sektor og har altid fokus på, hvordan aftalen udformes, så vi sikrer bedst mulig konkurrence og opnår så attraktiv en aftale som muligt. Derfor er flere af vores indkøbsområder opdelt i forskellige, selvstændige rammeaftaler, og nogle rammeaftaler er igen opdelt i flere delaftale, siger han.

Når store leverandører vinder aftaler, er det typisk inden for brændstof og telefoni, mens mindre virksomheder typisk gør sig gældende indenfor it-konsulenter og it-rådgivning samt it-løsninger og -projekter.

Flere små virksomheder på SKI’s aftaler

Andelen af SKI-leverandører med færre end 50 ansatte er steget støt de sidste seks år. I 2021 var 61 pct. af SKI’s leverandører virksomheder med færre end 50 ansatte.

Det viser de seneste tal for SKI’s leverandørsammensætning.

Anders Stribholt peger på, at Ski har skruet op for anvendelsen af de såkaldte dynamiske indkøbssystemer, som i modsætning til traditionelle rammeaftaler ikke har en øvre ramme for, hvor mange leverandører, der kan være på aftalen.

-Både opdeling af rammeaftaler og dynamiske indkøbssystemer gør det lettere for små virksomheder at byde ind på aftalerne. Men mest af alt er det stigende antal små virksomheder på SKI-aftaler et udtryk for, at vi har et stærkt felt af konkurrencedygtige små virksomheder i Danmark, der formår at gøre sig attraktive for de offentlige kunder, siger han.

Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.126