Gabriel fortsætter fremgangen i 2007
Gabriel, der producerer møbelstoffer, vil fortsætte sin positive vækst ind i 2007. Den nordjyske producent ligger godt og lunt i markedet.
Det oplyser dagbladet Børsen i dag.
- Der er godt gang i byggeriet, så vi vurderer, det er et optimistisk marked på vej frem. Men vi holder selvfølgelig øje med byggeriet. Det er en indikator for, hvordan vores totalmarked udvikler sig, siger adm. direktør Jørgen Kjær Jacobsen til avisen.
Jørgen Kjær Jacobsen udtaler endvidere til avisen, at virksomheden ligger godt og lunt i markedet for erhvervsmøbler, hvilket er det område, som selskabet primært satser på.