23948sdkhjf

Thy Solutions satser på amerikanske vindues- og dørproducenter

Thy Solutions har specialiseret sig i branchespecifikke IT-løsninger til vindues- og dørproducenter, som kan spare mange kroner på at få arbejdsgangene kigget efter i sømmene. Systemet VinCad har stor succes herhjemme og nu satser Thy Solutions på et amerikansk eventyr.
Nordjyske Thy Solutions har i Danmark fire ud af de seks største vinduesproducenter i hus som kunde. Nu er blikket vendt mod USA, hvor alle sejl er sat ind på at få 300 amerikanske vindues- og dørproducenter til at overveje et nyt system med dansk islæt. Det skriver dagbladet Børsen i dag.

- VinCad fjerner mange manuelle arbejdsgange, der typisk præger denne branche. De resulterer ofte i høje spildprocenter, unødvendige fejl og manglende styring af produktionen, forklarer Morten Ringkjøbing fra Thy Solutions til avisen.

Thy Solutions vurderer, at op mod 5 pct. af produktionen hos en typisk dansk vinduesproducent ender med omproduktion og fejlretning. Og det kan VinCad hjælpe med at identificere og effektivisere.

Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.444