23948sdkhjf

Nielaus & Jeki Møbler garderer sig mod kopiering

Møbelplagiater fra både ind- og udland kigger i højere grad Nielaus & Jeki over skulderen. Den stigende kopiering har dog ikke skadet den sydjyske møbelproducent, der har øget overskuddet i sidste regnskabsår.
Nielaus & Jeki i Bramming tager den stigende kopiering med ro. Regnskabet vidner om økonomisk overskud, og omsætningen er steget med omkring 20 % det seneste år. Det oplyser ErhvervsBladet i dag.

Møbelplagiater fra ind- og udland kopierer typisk Nielaus & Jeki’s produkter i en meget dårlig kvalitet, og det "vinder" Nielaus & Jeki på.

- Heldigvis kan vi hurtigt omstille os og lave nye produkter. Når kolleger kopierer vore møbler, fremstilles de typisk i en ringere kvalitet, idet det ikke er nogen kunst at lave det billigere. Vores svar er at skærpe materialekvalitet og udførelse yderligere, siger adm. direktør i familievirksomheden, Walter Frederiksen til avisen.

Kilde: ErhvervsBladet – www.erhvervsbladet.dk

Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.079