Kviks nye hjemmeside er i luften
Den 1. februar åbner Kvik op for en helt ny oplevelse på www.kvik.dk. Hjemmesiden har gennemgået en total forvandling med nyt design og ikke mindst nytænkning af enkelheden.
- Målet har været at skabe en enkel, effektiv og inspirerende hjemmeside, hvor man som kunde nemt kan finde de informationer, man har brug for i alle køkkenkøbets faser - lige fra alle produkter til tegneprogrammet, som udregner en estimeret pris til informationer om den lokale Kvik butik, fortæller International Marketing Manager Søren Als om de tanker, der blev gjort ved projektets start.
Siden er bygget omkring produkterne – lige fra flotte billeder, inspirerende detaljebilleder og udførlige sortimentslister. Men siden er også udbygget med mere information omkring virksomheden, hvor man kan blandt andet møde direktionen og deres holdninger og en jobportal med gode råd til jobansøgere.
- Nu er vi i luften, og så har vi vores fundament – så nu er vi på udkig efter flere sten at bygge videre med, så vores kunder hele tiden oplever et dynamisk og opdateret site, slutter Søren Als.
Kilde: Kvik. – www.kvik.dk