Junckers outsourcer savværk og tørreproces
180 ansatte risikerer at miste deres job, hvis Junckers gør alvor af snakken om at outsource virksomhedens savværk og tørreproces,
Det er de høje udgifter til transport af træ fra Tyskland og bearbejdningen af træ i Danmark, der har gjort fremtiden usikker for de 180 medarbejdere, der til daglig beskæftiges på virksomhedens savværk eller i tørreprocessen.
Adm. direktør Lars Hermansen vil inden for den nærmeste fremtid træffe en afgørelse om den mulige outsourcing.
-Jeg er selvfølgelig ked af, hvis vi skal reducere antallet af medarbejdere i Danmark. Men det er vigtigt, at vi får skabt et konkurrencedygtigt Junckers for fremtiden, og det tror jeg også, der er en forståelse for, siger Lars Hermansen til avisen.
Junkers' ledelse holder dog stadig fast i målet for 2008, der lyder på omsætning på 850 mio. kr og en overskudsgrad på 10%.