Farverne vinder indpas i køkkenet
De hvide køkkener får stærk konkurrence af de farvede, eksperimenterende køkkener. Danskerne bruger nemlig køkkenet som udstillingsvindue, og de skifter farverne og materialerne i køkkenet ud, som de udskifter tøj.
- Danskerne betragter boligen som en vigtigere identitetsskaber end tøj, og derfor er det naturligt, at vi i dag er mere modebeviste omkring valget af farver og materialer, da netop køkkenet er det af boligens rum, vi oftest viser frem for venner og familie, siger marketingchef Margrethe Møller Sørensen fra koncernen TMK, der bl.a. forhandler køkkernerne Tvis, Modulia og Svane til avisen.
I en undersøgelse, som TMK for nylig har lavet blandt 600 hustande, vises det, at køkkenets leveralder er stærkt faldende. Næsten hver tredje adspurgte i undersøgelsen har et køkken, der er under fem år gammelt, og hver fjerde forventer alligevel at skifte køkkenet ud igen om fem år.