23948sdkhjf

Skadedyret barkbillen truer

Barkbillen har haft optimale betingelser i den varme og milde vinter og gnasker sig nu igennem de danske skove.
Den danske nåleskov er nu - ligesom den svenske - truet af det værste angreb nogensinde af barkbillen. Det lune efterår og den milde vinter har haft konsekvenser, og de kan vise sig at være katastrofale for dansk træindustri. Det skriver JydskeVestkysten i dag.

- Vi tør slet ikke tænke på konsekvenserne, hvis ikke vi får kulde og regn. Allerede nu ser vi mere omfattende angreb på træer end først antaget, og billerne kan angribe alt, hvis de får love til at opformere sig, siger Martin Einfeldt, informationschef i Skovforeningen.

Barkbillen bor, lever og spiser bag barken på de danske grantræer og ødelægger med sin gnasken træets evne til at transportere næring og væske.

På den måde bliver træet slået ihjel, og træets salgsværdi forringes væsentligt.

Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.078